Uheld lukkede motorvej

E 45 mellem Haderslev og Christiansfeld var lukket i eftermiddag på grund af et færdselsuheld.

Tæt ferietrafik førte til flere små-uheld i dag.

Det førte flere gange til kødannelser. Værst var det mellem Haderslev og Christiansfeld, hvor motorvej E 45 helt var lukket i det nordgående spor en halv times tid.

Flere bilister var involveret i et harmonikasammenstød, men der skete kun materiel skade.