Ryddet op efter uheld - trafikken snegler sig af sted

Tre biler impliceret i uheld på motorvej E45 ved Vojens. Motorvej åbnet igen

Et uheld på Sønderjyske Motorvej lige før afkørsel 68 Vojens skabte ved 11-tiden lang kø.

Tre biler var involverede i uheldet, der skete i det sydgående spor lige før afkørslen.

Kun ét spor var i en times tid åbent for trafikken. Nu er der imidlertid ryddet op igen, og trafikken snegler sig afsted.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der kun skete materiel skade ved uheldet.