Uheld spærrede motorvej

Sønderjyske Motorvej var spærret i nordgående retning ved Haderslev Nord efter uheld med fem implicerede biler. Kl. 14.45 er vejen genåbnet

SENESTE: Kl. 14.45 Politiet oplyser, at motorvejen igen er åben i begge spor.

Fire personer er kommet lettere til skade i forbindelse med et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej ved afkørsel 67 Haderslev Nord. Fem biler er involveret i uheldet.

Uheldet betyder, at motorvejen lige nu er helt spærret i nordgående retning ved uheldsstedet, mens man venter på at en ambulance skal nå frem.

quote

Lige nu kompliceres arbejdet af, at folk er begyndt at vende om på motorvejen. Det skal de lade være med. Det er ulovligt, og i værste fald kan det medføre flere ulykker.

Bjørn Pedersen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser, at politiet arbejder på højtryk for at lede trafikken af motorvejen og ned på den anden side af uheldet.

Lige nu kompliceres arbejdet ifølge Bjørn Pedersen af, at folk er begyndt at vende om på motorvejen.

- Det skal de lade være med. Det er ulovligt, og i værste fald kan det medføre flere ulykker, siger Bjørn Pedersen til TV SYD.

Politiet kan ikke oplyse, hvornår motorvejen forventes genåbnet. Foreløbig er der ca. fire kilometer kø ved stedet.

Årsagen til uheldet er endnu uklart, men det er ifølge politiet ikke forårsaget af et uheld, der tidligere på dagen skete lidt længere nordpå mellem Haderslev Nord og Christiansfeld.