Frontalt sammenstød: Vej spærret i timer

To personer er lørdag morgen kørt frontalt sammen på Tarp Hovedvej. Vejen er spærret og vil være det en times tid endnu.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser lørdag morgen, at Tarp Hovedvej mellem Esbjerg/Tarp og Varde er spærret, efter der klokken 04.02 i morges skete et uheld på strækningen. Politiet forventer, at vejen vil være spærret en time endnu på grund af oprydningsarbejdet. 

Uheldet involverede to personer, der kørte frontalt sammen. Den ene fører er fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital, mens den anden er bragt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Deres tilstand kender politiet endnu ikke, men vagthavende Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at det er alvorligt. 

Bilinspektøren er på stedet for at undersøge, hvad der er sket. 

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer bilister til at finde en alternativ rute. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.