Uheldig debut for AC Horsens

AC Horsens er på vej ud af Europa League efter 1-1 hjemme mod Elfsborg. Svensker forhindrede Horsens-nederlag.

Horsens' svenske angriber Ken Fagerberg udlignede i overtiden til 1-1 på et straffespark til stor ærgrelse for den danske målmand Kevin Stuhr Ellegaard (tidligere Randers FC), som tørner ud for Elfsborg, der for tiden fører den bedste svenske række, Allsvenskan.

Scorede på ripost

En anden tidligere superliga-spiller hos svenskerne, angriberen Lasse Nilsson med fortid i AaB, havde bragt gæsterne foran 1-0 midtvejs i anden halvleg, efter at han opsnappede en ripost fra Horsens-keeper Frederik Rønnow.
Der er returkamp 9. august.