TV der bevæger dig

Ukendt person fundet død i lade

00:26

Ukendt person er fundet død i en lade i Givskud efter en gårdbrand.

1 af 2

En person har mistet livet i en gårdbrand i Givskud. Kort før klokken 22 lørdag aften udbrød der brand i en nedlagt landejendom på Hovvejen. Ilden opstod i laden, men flammerne bredte sig hurtigt til stuehuset, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Branden opstod i ladebygningen, men bredte sig hurtigt til stuehuset. Personen skal nu identificeres.

Da brandvæsnet fik kontrol over branden og slukket ilden, blev personen fundet indebrændt i laden.

Sydøstjyllands Politi er endnu ikke sikre på, hvem der er tale om, men politiet formoder, at den indebrændte person er vedkommende, som boede alene på adressen.

Teknikere og retsmedicinere skal søndag morgen undersøge stedet. Brandvæsnet er stadig på plads ved landejendommen for at efterslukke branden. Der er stadig en del halm i laden, og det blæser kraftigt, lyder det fra politiet tidligt søndag morgen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden