TV der bevæger dig

Ukendt SF-medlem fra Vejle vil have kampvalg

04:20

1 af 2

Peter Andersen, der er et hidtil ukendt medlem af SF i Vejle, vil have kampvalg om formandsposten i det kriseramte parti. Han søger derfor 100 stillere, så han kan stille op mod Pia Olsen Dyhr.

På Facebook-siden "SF - fri debat" skriver han:

"Kære SF'er.

Vil du være stiller for mig til formandsposten i SF?

Så send en mail med navn, partiforening, e-mail og eventuel ét tillidshverv til peterandersen.sf@gmail.com.

...

I mailen skal du skrive "Jeg er stiller for Peter Andersen til formandsposten i SF".

- Det skal siges at jeg stiller op som en kritisk røst og det at blive formand ikke er et mål for mig i sig selv, men simpelthen for at få taget en tiltrængt debat i partiet".

Ifølge SFs love kræver det, at 100 SF-medlemmer melder sig som stillere for, at en kandidat kan stille op til formandsvalget - og de skal skaffes inden torsdag kl. 13, hvor kandidaterne skal have meldt sig.

SF i Vejle står ikke bag opstillingen af Peter Andersen, der år tilbage sad i den lokale bestyrelse som repræsentant for SF Ungdom.

- Vi så ikke meget til ham. Det overrasker mig, at han stiller op. SF i Vejle bakker ikke op om hans kandidatur, siger Henrik Klausen, der er kasserer i SF Vejle, hvor der er omkring 130 medlemmer.

- Se mere om Peter Andersen her

Peter Andersen er 24 år, lærerstuderende, meget aktiv spejder og teater-interesseret, fortæller han på sin hjemmeside.

link - Link til Facebook-debat om Peter Andersens kandidatur

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden