TV der bevæger dig

Ukrudtsbrænder igen skyld i brand

Foto: ARKIV

Det gode vejr får folk til at fatte haveredskaber og ukrudtsbrændere, desværre får ilden der skal bekæmpe ukrudtet i ny og næ også for godt fat.

Det gjorde den tirsdag aften, hvor en ukrudtsbrænder satte ild til en garage i et parcelhuskvarter i Vejen. I området er det tredje gang på blot ti dage, at brandvæsenet oplever at flammen fra ukrudtsbrænderen får fat i andet end ukrudtet.

Ejeren af garagen havde en time tidligere været i haven med sin ukrudtsbrænder og sad tidligere og spiste, da han opdagede, at garagen stod i flammer.

Branden medførte en udbrændt garage. Op ad garagen lå to parcelhuse som brandvæsenet frygtede at ilden ville sprede sig til.

Det gjorde den ikke og derfor blev skaderne begrænset til garagen, der udbrændte totalt. Derudover så måtte et par vinduer i et drivhus og i parcelhusejerens hus bukke under for varmen.

Den uheldige garageejer blev efterfølgende tildelt en bøde.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden