Ny minister troede hun skulle ordne vasketøj

Det var en meget overrasket Ulla Tørnæs, som søndag aften blev ringet op af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Ulla Tørnæs (V) blev mandag udnævnt som nu uddannelses- og forskningsminister. Og det var en overrasket nyudnævnt minister, som egentlig havde andre planer, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag gav hende et kald:

- Det var en telefonopringning sent i går aftes, som ændrede ikke bare min dag i dag men også de kommende dage. Jeg troede, jeg skulle gå derhjemme og få ordnet vasketøj og andre praktiske ting i dag, også skulle jeg til Bruxelles tidligt tirsdag, men sådan blev det ikke, fortalte en smilende Ulla Tørnæs.

Ulla Tørnæs er 53 år, født i Esbjerg, og hun har tidligere været undervisningsminister og minister for udviklingsbistand.