TV der bevæger dig

Ulve-frygt får skole til at aflyse ture i naturen

Foto: Colourbox. Foto: Colourbox

Frygt for ulve får nu Vadehavsskolen i Egebæk-Hviding syd for Ribe til at suspendere de ugentlige ture til skolens skovhytte i nabobyen Vester Vedsted.

- Det er korrekt, at vi har aflyst turene til Skyttehuset, og vi afventer nu situationen, siger skoleleder Stig Dahl Pedersen til JydskeVestkysten, der har taget beslutningen ud fra øjenvidneberetninger i lokalområdet.

Skolen tager skridtet, efter at flere vidner har set op til tre ulve på samme tid midt inde i byen. Det er skolens børnehaveklasse, der normalt foretager de traditionsrige ture til skovhytten Skyttehuset.

Skolelederen får delvis opbakning hos ulveekspert og direktør hos Givskud Zoo, Richard Østerballe:

- Jeg kan godt forstå dem, selv om jeg hverken har hørt eksempler på aflysninger, eller at ulve har angrebet mennesker herhjemme. Men som skoleleder skal man være 110 procent sikker på, at der ikke er fare på færde, for ellers kan det give problemer. Som udgangspunkt vil jeg sige, at der ikke er nogen fare for en børnehaveklasse, men jo flere ulve, der er sammen, desto større er risikoen for, at de går efter et større bytte eller et enkelt invidid, siger Richard Østerballe til JydskeVestkysten.

Mit forslag: skyd ulvene. Folk SKAL kunne være trygge! @TVSYD @SydDR @wwwjvdk http://t.co/W5g51TeRY1

— Peter Kofod Poulsen (@KofodPeter) January22, 2015

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden