TV der bevæger dig

Ulykke: En hest er død efter sammenstød med bil

En hest er i nat død efter sammenstød med bil.

En hest er i nat død efter sammenstød med bil. Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

En hest er i nat død efter sammenstød med bil. Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

En hest er i nat død efter sammenstød med bil. Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

1 af 4

En hest døde i nat, efter en bil kørte ind i den på en landevej ved Vojens. Hesten var sluppet ud af sin indhegning.

Klokken 03.30 natten til torsdag gik alarmen hos Syd- og Sønderjyllands Politi. En bilist påkørte en hest, der var sluppet ud af sin indhegning på Ribevej ved Vojens.

Hesten rejser sig umiddelbart efter påkørslen og løber ind på marken, hvor den så falder om og dør faktisk med det samme.

Nikolaj Hølmkjær, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

En anden hest, der var stukket af sammen med den ramte hest, løb uskadt tilbage til indhegningen. Jette Jacobsen, som bor på gården ved indhegningen, fortæller til TV SYD, at de to heste var søgt over til en anden mark, hvor der også gik et par heste.

En dyrlæge, som blev tilkaldt lige efter ulykken, konstaterede, at hesten var død af sine skader efter sammenstødet.

- Føreren af bilen slipper mirakuløst fra uheldet uden mén, men bilen har fået omfattende skader efter sammenstødet med hesten, fortæller vagtchef Nikolaj Hølmkjær til TV SYD.

Føreren af bilen slipper mirakuløst fra uheldet uden mén, men bilen har fået omfattende skader.

Nikolaj Hølmkjær, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi har gennem længere tid advaret ejere af dyr på markerne om at få set deres indhegninger efter, da der jævnligt rapporteres om heste, køer og får, der er sluppet ud af deres folde og med farefulde situationer som den i nat til følge.

Ifølge politiet er der ved ulykken i nat ikke konstateret skader eller manglende vedligehold på hestens indhegningen, så hvordan den er sluppet ud på vejen, ved man ikke.

Ejeren af hesten er underrettet om ulykken. 

00:39

Hesten døde efter sammenstødet.

Luk video
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden