Ulykkes-helikopter får flyveforbud i Danmark

Helikopteren, der også kaldes Super Puma, har været involveret i en række ulykker. Det Europæiske Luftfartsagentur har nu udstedt flyveforbud for helikopteren.

Torsdag udsendte Det Europæiske Luftfartsagentur et flyveforbud for ulykkesfuglen EC 225 LP Super Puma helikopter, der for en måned siden styrtede ned i Norge. 

De eneste i Danmark, der benytter sig af den model er Dancopter i Esbjerg Lufthavn.

Først indførte Norge og Storbritannien flyveforbud for netop denne model, mens den i Danmark fløj videre, selvom den sidst i april var involveret i en stor ulykke.

Ulykken fandt sted ved øen Turøy udenfor Bergen i Norge, hvor 13 mennesker mistede livet i et helikopterstyrt.

Der har før været problemer med helikopter-modellen i form af adskillelige nødlandinger og problemer med gearkassen.

I 2009 fandt en Super Puma-ulykke sted i havet ud for Skotland i 2009, hvor 16 mennesker mistede livet. Den mindede om den sidste ulykke i Norge.