TV der bevæger dig

Umuligt at vide, hvor dine nøgenbilleder bliver delt

Flere og flere kvinder får delt nøgenbilleder mod deres vilje. Her er et eksempel, hvor en kvinde får delt hele fem nøgenbilleder af sig. En bruger spørger nedenunder, om der er flere billeder. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

Hvis du har taget nøgenbilleder og er i tvivl om, om de er havnet i de forkerte hænder, så er det så godt som umuligt at finde ud af om og hvor de bliver delt.

Læs også Unge kvinder giver op og dropper anmeldelse af nøgenbilleder

Flere og flere personer får delt deres nøgenbilleder på nettet mod deres vilje. Er man i tvivl, om ens egne billeder skulle være havnet et sted, hvor de ikke bør være, er det umuligt at finde ud af, om de bliver delt.

TV SYD har været i kontakt med flere piger, hvis nøgenbilleder er blevet delt uden deres samtykke. Da vi tog kontakt til pigerne, viste det sig, at en håndfuld af dem ikke var klar over, at deres billeder blev delt mellem fremmede.

Sådan kan det se ud, når en person deler et nøgenbillede i en lukket Facebook-gruppe.  Foto: Stefan Jørgensen

- Det er umuligt at finde ud af, hvor ens billeder er havnet på nettet, og det skyldes den måde, internettet virker på, siger Mikkel deMib Svendsen fra Waimea Digital til TV SYD.

Kan man ikke bruge Googles omvendte billedsøgning? 

- Den kan man slet ikke regne med, fordi den ikke er komplet. Google har ikke indekseret alle sider, og Google viser heller ikke ting, der ligger i Dropbox og lukkede Facebook-grupper. Og derfor kan man ikke bruge det til noget som helst, siger Mikkel deMib Svendsen. Han sammenligner det samtidig med at tisse i havet, for efterfølgende at tro, at man kan filtrere tisset fra havvandet igen.

Og netop de steder, som man ikke kan søge i med Google, er ofte de steder, som bliver brugt til at dele nøgenbilleder. TV SYD har gennemgået de kanaler, som ofte bliver brugt til deling, og her finder man blandt andet lukkede Facebook-grupper og Dropbox. Vil du gerne læse mere om, hvordan nøgenbillederne bliver ulovligt delt på nettet, så kan du læse mere om det i artiklen nedenfor.

Læs også Forbudte nøgenbilleder flyder på nettet: Sådan undgår de unge politiet

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu