Efter storbrand: Under en million i erstatning

Dan Gødning foreslår under en million kr. i erstatning til Fredericia Kommune efter en af vor tids største miljøkatastrofer i Syd- og Sønderjylland.

Virksomheden Dan Gødning på Fredericia Havn foreslår at betale under en million kroner i erstatning til Fredericia Kommune for de skader, der skete på kommunens vejanlæg, da tanke med tusindvis ton gødning brød i brand og væltede for tre år siden. Der er tale om en af de største miljøkatastrofer i vor tid i Syd- og Sønderjylland.

De sagde ja

Kilder bekræfter overfor TV SYD, at kommunens økonomiudvalg mandag aften nikkede ja til erstatningsbeløbet. Byråd tager stilling til det på sit møde på mandag. 
Dan Gødnings erstatning til Fredericia Kommune er blot et blandt mange, som selskabet har fået efter den flere dage lange brand den 3. februar 2016, hvor enorme mængder gødning fra sammenbrudte tanke ødelagde dele af havneområdet og forurenede Lillebælt.