Underskud i AC Horsens

AC Horsens A/S kom ud af 2010 med et underskud på 12,1 millioner kroner og en omsætning på 31 millioner kroner.

Det negative resultat skyldes primært et første halvår med status som 1. divisionshold og deraf manglende tv-indtægter, sponsorindtægter, billetindtægter og salg af spillere.

Selskabets egenkapital udgør 24,8 millioner kroner pr. 31. december 2010, hvilket opfylder DBU's licenskrav i forhold til lønsummen.

AC Horsens rykkede op i superligaen i andet havlår af 2010.

Selskabet budgetterer med en forøgelse af sponsorindtægter og salg fra boder og større entreindtægter samt en forbliven i superligaen i sæsonen 2011/12.

For det kommende regnskabsår budgetterer bestyrelsen med en omsætning på 45,8 millioner kroner og et negativt resultat før skat på 5,3 millioner kroner.