Undervist i at være på festival

De skal ikke have deres mor med på Jellingfestivalen. Men mandag morgen fik 140 elever fra landets næststørste efterskole, BGI-Akademiet i Hornsyld, undervisning i at være på festival ? og i at rydde op.

Jelling Musikfestival har flere tusinde deltagere fra landets efterskoler. Og en konkurrence skal få dem til at tænke på miljøet og rydde op. Konkurrencens præmie er en livekoncert på skolen.

- Vi er jo en efterskole, så her er vindermentaliteten i højsædet, siger Ann Skovhus fra BGI-Akademiet. Også selv om det gælder om at samle skrald.

To elever fra Brandbjerg Højskole besøgte mandag morgen idrætsefterskolen. De skulle gøre eleverne klogere på, hvad det vil sige at være på festival.

Bl.a. med tips til, hvordan de kan holde deres lejr ren.

Sidste år var Brandbjerg Højskole også med i et samarbejde med musikfestivalen om oprydning. Højskoleeleverne vil også være til stede i efterskolernes store lejr for at hjælpe med at bygge lejren op og for at være rollemodeller for de yngre elever. Når nu deres mor ikke er med?.

Ann skovhus og konkurrencen (0:21)