Højsæson for påkørsler: Sådan kan du undgå det

Det er højsæson for påkørsler af hjorte. Men det er muligt tage nogle forholdsregler.

Noget mange oplever

I følge en undersøgelse fra Sikker Trafik og Epinion har 51% af de adspurgte fra Region Syddanmark påkørt eller været tæt på at påkøre hjorte- eller råvildt.

April og maj er højsæson for påkørsel af hjorte. I Region Syddanmark er der alene i år blevet påkørt omkring 150 hjorte.

Natten til fredag kom en billist galt afsted på motorvejen ved Christiansfeld, da han forsøgte at undgå et rådyr. Bilisten ramte en medtrafikant, hvorefter bilen væltede om på taget. Heldigvis skete der ingen alvorlig personskade ved denne ulykke.

quote

Når man skal forsøge at undvige, skal man sigte efter bagenden af dyret

Egon Hestbech, kørerlærer, Brørup

Kørelærer Egon Hestbech har et par gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at en hjort suser ud foran bilen. Hvis man kan nå at bremse, så er det den bedste løsning, men det er ikke altid muligt. 

- Når man skal forsøge at undvige, skal man sigte efter bagenden af dyret. For nogen kan det måske virke ulogisk, at man skal sigte efter der, hvor dyret kommer fra. Hvis man undviger, så rammer man med stor sandsynlighed dyret, siger han til TV SYD.

Påkørslerne sker typisk i skumringen efter klokken 21. Generelt er det en god idé at sætte hastigheden ned, når det er mørkt, og der er risiko for dyr, som krydser vejen. 

- Hvis man kører på en smal vej, hvor der er lidt bevoksning eller skov, så kan man godt tillade sig at trække lidt væk fra siderne. På den måde har man lidt sikkerhedsmargin, hvis der skulle dukke noget op. Er der modkørende, så er man selvfølgelig nødt til at trække lidt ud til siden og sætte hastigheden ned, siger Egon Hestbech.

Er uheldet ude og du påkører et dyr, så kan du ringe til dyrernes vagtcentral på telefon 1812.

I indslaget herunder kan du blandt andet møde en scweisshundefører, der bliver kaldt ud, når dyrerne bliver kørt ned.

Lige nu er der stor risiko for at påkøre rådyr, og det giver travlhed hos landets Scweisshundefører.