Ung flygtning er heldig: Har lige fået et fast job

Ny forsøgsordning giver virksomheder mulighed for at løfte socialt ansvar og for at sikre sig sparsom arbejdskraft.

Abdi fra Somalia er en heldig ung mand. Han er flygtning, men har lige skudt en papegøje, som man siger, når heldet rammer en.

Han har fået et fast job i sin nye hjemby Esbjerg. Grafisk Trykcenter i byen har ansat ham i en fast stilling, efter at Abdi med succes har gennemført et praktikforløb i bogtrykkervirksomheden. Direktør Bjørn Maigaard er glad for muligheden for at beholde en lærenem og ansvarsbevidst medarbejder, mens han tilegner sig flere kompetencer, som skal sikre ham en varig plads på det danske arbejdsmarked.

quote

Så finder man ud af, at de er helt normale mennesker, ligesom vi andre er

Bjørn Maigaard, adm. direktør, Grafisk Trykcenter, Esbjerg

Abdi fandt sin plads hos esbjergvirksomheden, fordi han er med i en ny integrationsgrunduddannelse. Den kaldes IGU og er en forsøgsordning, som skal hjælpe flygtninge og familiesammenførte i gang med erhvervsrettede uddannelser. Ordningen indebærer, at Abdi først skulle ansættes i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og at han skulle deltage i skoleundervisning i blandt andet dansk. Virksomheden får 40. 000 kr. i bonus, når de har en flygtning i Integrationsuddannelse. Abdis er ansat for en periode af to år.

Direktør Bjørn Maigaard fortæller, hvad hans virksomhed får ud af at ansætte en flygtning fra Somalia. 

Ordningen har en vis succes i esbjergområdet. Lige nu har omkring 30 virksomheder en flygtning ansat via integrationsuddannelsen. Det oplyser uddannelseskonsulent Dorthe Bruun. Også virksomheder i Vejen, Varde, Billund og Tønder kommuner har sagt ja til at tage flygtninge ind på den nye forsøgsordning. Hun fortæller, at virksomhedernes motivation til at tage en flygtning ind er vidt forskellig. For nogle er det væsentligt at løfte et socialt ansvar, for andre er det ønsket om at sikre sig arbejdskraft, hvis deres banche har lav ledighed. 

Abdis fulde navn er Abdi Shacyir Abdiraschid. Hør ham fortælle her, hvad han laver på sit nye arbejde: