TV der bevæger dig

Ung kampagne for at bo i Tønder

Der er smukt i marsken på Tønder-egnen - og det skal de unge ambassadører fortælle andre danskere.

Tønder Kommune har lige fået 19 unge ambassadører. De bor ikke længer i kommunen, men nu skal de fortælle, hvorfor det er en god ide at flytte til Tønder.

Kampagnen hænger sammen med, at Tønder har brug for flere indbyggere. En liste med 19 navne er udarbejdet efter længere tids forberedelse, og to af de unge var med på et pressemøde i går. Det var

Mikkel Fisker Laursen og Jacob Dransfeldt, der begge er fra Brøns. De bor i henholdsvis Agerskov og Kolding.

Fem landsbyer

Fagkoordinator for kultur og fritid i Tønder, Kia Fog Kristensen, siger til Tønder Ugeavis, at de 19 unge er udrustet med en pakke oplysninger om Tønder. Det er sager og informationer fra Tønder og omegn, postkort med motiver fra området, diverse foldere med fakta om Tønder, og en "menu" over de landsbyer, der er med i projektet. Det er Bedsted, Højer, Brøns, Branderup og Jejsing.

Kia Fog Kristensen siger, det er et fremstød, som ikke er forsøgt før. Nu skal der hentes oplysninger om, hvordan kampagnen virker, og derefter bliver der taget stilling til, om den skal fortsætte.

Udbredt problem

Tønders borgmester Laurids Rudebeck (V) var med, da listen over 19 ambassadører blev præsenteret. Han fortalte, at Tønder ikke er den eneste kommune, der kæmper for at få indbyggertallet op. Problemet er kendt i flere lande, hvor hele byer bliver affolket.

De 19 ambassadører bor i større danske byer, hvor de altså nu skal forsøge at hverve indbyuggere til den egn, de selv har forladt.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden