Ung katolik: Altså det med at Jesus gik på vandet, det havde jeg aldrig tænkt

Ung katolik fortæller om sin konfirmationsforberedelse. Den begynder i tredje klasse, og det er jo ikke alt, man lige forstår.

- Jeg synes  ikke helt, at de der historier gir nogen mening. Altså det der med, at Jesus gik på vandet.  Det havde jeg aldrig tænkt. 

Det siger 3. klasses elev Seamus Downey fra Lindved, da TV SYDs reporter spørger ham, hvad han synes om at gå til den første hellige kommunion. Hør ham i klippet nedenfor. 

Danmark er protestantisk, og vi bekræfter vor tro ved konfirmationen, de jødiske unge har f.eks. bar eller bat mitzwah, når de når puberteten. Hinduisterne holder upanayana for deres unge drenge. Buddhister og muslimer har ikke nogen egentlig markering, mens katolikkerne har to.

Den hedder firmelse og foregår, når de unge er omkring 14 år, men allerede omkring 3. klasse gennemgår de unge katolikker et overgangritual - første hellige kommunion. Sådan en blev afholdt i den katolske kirke i Vejle i søndags.

En af deltagerne var Seamus Downey fra Lindved. Han kunne godt lide at være med, selv om det ikke var det hele, han helt forstod. Hør ham fortælle om det i klippet her: 

Seamus Downey fortæller, at han ikke helt forstår alle de religiøse historier. F.eks. den med, at Jesus gik på vandet.  

Der er firmelse, den katolske konfirmation, i Vejle den 6. maj. Der har katolske unge fra 7. og 8. klasse mulighed for at bekræfte deres egen tro.