TV der bevæger dig

Ung mand dræbt i trafikulykke

00:31

Redningsfolk ved resterne af bilen. (Foto: Leif Christensen).

1 af 2

En eneulykke kostede torsdag morgen en 19-årig mand livet på en lige landevej i Jylland.

En trafikulykke kostede tidligt torsdag morgen et menneskeliv. Ulykken skete mellem Foldingbro og Bobøl syd for Vejen.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er den omkomne en 19-årig mand fra lokalområdet.

Politiet kan endnu ikke sige, om glat føre var skyld i dødsulykken.

- Det er vi ved at undersøge. Vi har tilkaldt en bilinspektør, siger politiets vagtchef, Ivan Gohr Jensen.

Et øjenvidne fortæller, at bilen er forulykket på en lige landevej. Den er først kørt i grøften og har ramt et vejskilt og er så endt cirka 100 meter inde på en mark.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu