Ung pige kørte med tårnhøj promille

Det skulle gå galt. En 16-årig pige, der satte sig bag rattet i en lånt bil i Aabenraa, kørte med en promille på hele 2,11. Det skriver jv.dk.  

Køreturen endte da også med, at pigen tørnede ind i en papircontainer, så bilen rullede rundt på taget. Den fatale køretur ligger to uger tilbage i tiden, men politiet kan først nu fastlægge pigens promille, efter at hendes blodprøve er blevet analyseret.