Ung speedstacker scorer medaljer til VM

Lasse Laximo Røndbjerg fra Vejle er 15 år og fast deltager på det danske landshold i speedstacking, som netop har været til VM

For få uger siden deltog Lasse Laximo Røndbjerg sammen med det danske landshold i speedstacking i VM i Sydtyskland.  Det er 2. gang Lasse deltager i VM, og denne gang kom han hjem med i alt 5 medaljer.

Det er organisationen WSSA (World Sport Stacking Association) der arrangerer VM. 

Danmark deltog med et voksenhold og et  A og et B- landshold. I alt var 27 lande repræsenteret med ca. 300 deltagere.  

Speed Stacking er en udbredt sport i hele verden, dog mest i Tyskland og USA,  hvor sporten tog sin start i midten af 80´ erne. 

Det går ud på at man på kortest tid stabler nogle plastickopper i forskellige formationer fx 3-3-3 eller 3-6-3, hvor man stiller op enten i single, double eller som hold.  

Naboer besøger i dag kl 15, 19.55 og 22.40 Hedensted og ser Lasse Laximo Røndbjerg speedstacke.