Ungdomssanktioner i stedet for fængsel

Der er stor forskel på, hvornår danske kommuner bruger såkaldte ungdomssanktioner i stedet for fængsel som straf i sager mod kriminelle unge.

Nu vil politikerne se nærmere på, hvorfor der er så store forskelle i de forskellige kommuner på, hvornår de benytter en ungdomssanktion og hvornår de benytter fængselsstraffe til unge under 18 år, det skriver Jyllandsposten onsdag.

I følge avisen er Kolding er en af de kommuner i Danmark, der oftest tyr til denne løsning, når unge mellem 15 og 18 år skal afsone en straf.

I 2013 blev fem af ni kriminelle unge i Kolding straffet med en ungdomssanktion.

I Esbjerg Kommune blev syv unge straffet med en ungdomssanktion, og 11 fik en fængselsstraf.

Til sammenligning blev ungdomssanktion som straf ikke brugt en eneste gang i de 63 sager, der var i Københavns Kommune.

 

FAKTA

  •  Ungdomssanktionen er et alternativ til ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som begår alvorlig kriminalitet.
  •  Muligheden for at idømme unge en ungdomssanktion har eksisteret siden 2012