Unge glæder sig over ny ambulance-uddannelse

Tirsdag eftermiddag indviede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), en ny erhvervsuddannelse til ambulancebehandler på Rybners i Esbjerg.

Det vakte stor glæde i Esbjerg og ikke mindst på på Rybners, da undervisningsministeren i sommer - efter en længere udbudsrunde - meddelte, at ambulancebehandler-uddannelsen vil blive placeret i Esbjerg.

Hidtil har Rybners udbudt den nu forhenværende redderuddannelse vest for Storebælt, mens uddannelsen øst for Storebælt er foregået på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. 

Tirsdag eftermiddag indviede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), en ny erhvervsuddannelse til ambulancebehandler på Rybners i Esbjerg.
Tirsdag eftermiddag indviede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), en ny erhvervsuddannelse til ambulancebehandler på Rybners i Esbjerg.

- Vi kommer direkte videre til at blive behandlere med den nye uddannelse frem for først og fremmest at transportere syge og tilskadekomne, siger behandler-elev Louise Markussen.

Hun er en af eleverne på den nye uddannelse, der kommer til at foregå på RescueCenter Denmark på Storstrømsvej 39 i Esbjerg, hvor Rybners råder over ideelle faciliteter og alt det nødvendige udstyr.

- Gennem årene har vi opbygget solide kompetencer og masser af knowhow inden for området, og så har vi et rigtig godt samarbejde med UC Syd, hvor ambulancebehandler-eleverne vil modtage dele af den teoretiske undervisning og have mulighed for at træne samarbejde med blandt andre sygeplejersker og jordemødre, siger Grethe Gad, der er leder af den nye uddannelse.

Ambulancebehandler-uddannelsen

  • De seneste år er der blevet uddannet omkring 70 elever på redderuddannelsen i Esbjerg med specialet ambulance
  • På landsplan forventes der at starte 220-250 elever på den nye ambulancebehandleruddannelse
  • Den tidligere redderuddannelse med specialet ambulance havde en varighed på 3 år og 5 måneder inklusiv grundforløb
  • Den nye ambulancebehandleruddannelse har en varighed på 4 år og 7 måneder inklusiv grundforløb
  • Der er tæt på fuld beskæftigelse for ambulancereddere