Unge har smadret gammelt stadion

Fredericia Kommune vil nu bede ejeren af byens gamle stadion om at rydde op. Tribune og klubhus er raseret af unge hærværksmænd - som tidsfordriv.

Naboerne er kede af hærværket, som også påvirker dem. Men kommunen kan intet gøre. Juridisk har kommunen ikke mulighed for at kræve, at ejeren rydder op. eller at han sælger grunden.

Boliger

Det gamle stadion, som ligger i den indre by, blev solgt til et selskab, som ville opføre luksusboliger på den tidligere fodboldbane. Men selskabet er økonomisk nødlidenden - og det er tvivlsom, om det nogensinde får bygget et eneste hus på grunden.

Vil skrive til ejer

Den gamle tribune har i månedsvis været tilholdssted for unge. I TV2 program, Station 2, stod en 14-årig frem for tre uger siden og fortalte om, at det har været tillokkende at lave hærværk på bygningerne.

Borgmester Thomas Banke (V) siger til TV SYD, at han nu vil skrive til grundens ejer og bede om, at der bliver ryddet op på grunden.