Unge mænd efterlyses for knallert-vold

Syd- og Sønderjyllands politi leder efter to unge mænd på omkring 20 år efter to voldsepisoder i Haderslev.

De to unge gerningsmænd kom lørdag kl 15.55 kørende på hver deres knallert i Damparken i Haderslev, da en borger gjorde dem opmærksom på, at det er ulovligt at køre knallert i området.

Det var de to mænd tilsyneladende ikke tilfredse med, og derfor standsede de begge deres knallert og uøvede vold mod den sagesløse mand. Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Henrik Sønderskov til TV SYD.

Ved 16.30 tiden gik det så ud over en anden borger, der på Simmerstedvej i Haderslev blev overfaldet af de to unge knallertkørere.

De to gerningsmænd beskrives som ca. 20 år, 180 cm høje og danske af udseende. Den ene havde markante blå øjne.

Hvis nogen har kendskab til sagen, kan politiet kontaktes på 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.