TV der bevæger dig

Unge mødre får mod på forældre-rollen

Haderslev Kommune har succes med at hjælpe unge mødre med en god start på deres nye rolle som forældre.

For knap 10 år siden blev Ung Mor ordningen i Haderslev Kommune gjort permanent. Ordningen er i høj grad med til at klæde de unge på til den nye rolle som forældre, og det frivillige tilbud er hele vejen igennem blevet taget godt imod af de unge mødre.

Ordningen startede som et projekt i 1999. Efter et par år blev den evalueret og gjort til et permanent tilbud, og i dag er der omkring 40 unge mødre med i ordningen.

Formålet med ordningen er blandt andet at give de unge mødre støtte i den nye rolle som forældre og blive en del af et netværk med andre unge mødre. Den unge mor støttes i at få en god relation til barnet og i at udvikle egne kompetencer med henblik på uddannelse eller arbejde efter endt barsel.
- Over 80 procent af de unge mødre er i gang med uddannelse eller job, når de er færdige hos os, men i virkeligheden så er målsætningen for os, at de får et godt liv sammen med deres børn, siger daglig leder af Ung Mor, Inger Fogh.

- De unge er modeller for deres børn, og derfor forventer vi os også noget af dem, men vi tager altid udgangspunkt i deres ressourcer. Mange af dem har allerede en del nederlag i bagagen. Derfor er det også skønt at se, hvor meget de vokser, når de oplever succeser i den nye rolle som mor, siger Inger Fogh.

Der er tilknyttet jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere og UU-vejledere til ordningen. I øjeblikket arbejdes der desuden med at få etableret en mentorordning.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu