En rundringning foretaget af Ritzau til en række af landets store og mellemstore kommuner viser, at udsigten til at skulle arbejde for kontanthjælpen får mellem 40 og 70 procent til at takke nej.
Kommunerne stopper kontanthjælpen, hvis de unge i nyttejob bliver væk fra indsamling af affald i gågaden, alt-mulig opgaver på et plejehjem eller lugning af ukrudt.
- Nogle er lovligt fraværende på grund af sygdom. Andre udebliver uden grund, og da det ligger i ordningen, at man skal yde noget for kontanthjælpen, kan vi stoppe ydelsen, og det var vi gjort i flere tilfælde, siger Per Fjord til Ritzau.
Nyttejob, som er en del af regeringens nye kontanthjælpsreform, har ifølge Mathias Herup Nielsen, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, to formål.
På den ene side at holde unge væk fra offentlig forsørgelse, og samtidig sikre at de, der ikke er i stand til det, føler, at de udfører en meningsfuld opgave.
- Men noget tyder på, at der er mange som ikke føler, at det giver mening at feje fortov eller samle skrald. Målt på det parameter er ordningen ikke blevet nogen succes, siger han til Ritzau.
Fakta om nyttejob:
- Nyttejob er en del af den nye kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. januar.
- Målet er, at kontanthjælpsmodtagere skal indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for ydelsen.
- Unge under 30 år, som er uddannelsesparate, skal finde et job indtil deres uddannelse begynder. Kan de ikke det, skal de tilbydes et nyttejob.
- Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som er jobparate, skal finde et arbejde inden tre måneder. Kan de ikke det, skal de tilbydes et nyttejob.
- Et nyttejob foregår på en offentlig arbejdsplads og kan maksimalt vare 13 uger.
- Kontanthjælpen stopper, hvis kontanthjælpsmodtageren udebliver uden grund.
/Ritzau/
