TV der bevæger dig

Unge skal tvinges i uddannelse

Unge skal tvinges tilbage på skolebænken, hvis de er ledige, foreslår kommuner. (Arkivfoto).

De seks største danske bykommuner - København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - ønsker en gennemgribende reform af indsatsen for at få flere unge i uddannelse og job, skriver Politiken.

- Vi har brug for et samlet offensivt bud på, hvad der skal ske, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) til Politiken. Hun peger på, at det især er de større byer, der mærker ungdomsarbejdsløsheden, fordi de unge søger ind til byerne.

Kommunerne ønsker blandt andet at kunne tvinge unge helt op til 30 år, der melder sig ledige, til at søge uddannelse på SU-vilkår i stedet for at modtage kontanthjælp eller dagpenge.

- I København er ledigheden blandt unge steget med over 100 procent. Der skal ske noget hurtigt, så vi ikke ender med en situation som i Spanien, hvor over 50 procent af de unge går ledige, siger hun til Politiken.

Næsten 48.000 unge mellem 16 og 29 år er registreret som ledige. Den allerhøjeste ledighed, på 8,7 procent, findes blandt de 25-29-årige - og den er voksende, mens tendensen for de lidt yngre er svagt faldende.

I dag gælder der 'uddannelsestvang' for unge under 25, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. De kan simpelthen blive beordret af jobcentret til at melde sig ind på en uddannelse, hvis de ikke vil miste deres forsørgelse.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App