TV der bevæger dig

Unge skal udvikle Smidstrup og Thyregod

Thyregod - unge skal udvikle værested.

De unge i Thyregod og Smidstrup vil med to projekter være med til at sikre, at der stadig er unge, som ønsker at bo i de to landsbyer på længere sigt.

Socialministeren har givet 895.000 kroner i støtte til at finde nye metoder til udvikling af mindre byer.

ungdomsmiljø i gammel fabrik

De 12-16-årige i Thyregod ved Give skal være med til at skabe et værested og et nyt ungdomsmiljø ved at bruge gamle fabriksbygninger og haller. I Smidstrup, syd for Vejle, skal et projekt have særligt fokus på, hvad unge piger ønsker sig i form af udendørsmiljø og aktivitetsrum.

Unges drømme

Projekterne bygger på erkendelsen af, at det er nødvendigt at tage udgangspunkt i de unges drømme og ønsker for at sikre, at byen bliver ved med at være attraktiv for dem.

Tidligere erfaringer har vist, at de unge både kan og gerne vil inddrages i udviklingen af deres lokalområde.
Socialminister Benedikte Kiær:

- Det er både rigtigt og interessant at inddrage de unge i udvikling af by- og boligområder, og jeg glæder mig til at se, hvilke erfaringer der kommer ud af projekterne. Det vil også være med til at give os mere viden om, hvordan unge i mindre byer fremover bedst kan bidrage, og hvilke barrierer der står i vejen for samarbejdet med kommunen.

Otte projekter

Socialministeren har udvalgt i alt otte projekter til at modtage sammenlagt 6,7 mio. kr. i støtte fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden