Unge socialister fra 19 nationer mødes for at diskutere revolution

Kampen for den internationale socialistiske revolution rykkede i dag ind på en mark i Billund. 350 unge fra hele verden mødes for at dele kamperfaringer og behovet for revolution.

Den kommende uge vil omkring 350 unge socialister fra hele verden dele kamperfaringer, diskutere nye strategier for revolutionær kamp, analysere neoliberalismens krise, kapitalismens økologiske krise og behovet for et øko-socialistisk alternativ.

quote

Det er jo en revolution at skabe en demokratisk verden, hvor vi ikke bare skal gå til valg hvert fjerde år og vælge meget få magtfulde personer, der bare kan styre det hele, og resten er private, der styrer verdenen.

Jeppe Studtmund, studerende, Ry

Hvis du synes, det lyder meget langhåret - så tager du fejl - i hvert fald ifølge de unge.

De mener nemlig, at alle disse kriser skaber et påtrængende behov for - revolution:  

Siden 1984 har medlemmer af International Socialistisk Ungdomslejr i Europa mødtes til ungdomslejr.

Selvom fanerne er gamle kendinge, der vajer over den internationale socialistiske ungdomslejr, så er det en ny revolutionær generation, som mødes under de røde faner:

- Vores teoretiske grundlag er stadig marxismen, og den her ide om at vi gerne vil overtage produktionsmidlerne og have en demokratisk organiseret  produktion, fortæller Sally Morks.

Hun bakkes op af Jeppe Studtmund: 

Det kan være farligt nogle af de udenlandske deltagere at stå frem med deres politiske ståsted, da det er ulovligt visse steder at tilhøre den socialistiske venstrefløj.
Det kan være farligt nogle af de udenlandske deltagere at stå frem med deres politiske ståsted, da det er ulovligt visse steder at tilhøre den socialistiske venstrefløj.
Foto: Pia Thordsen

- Det er jo en revolution at skabe en demokratisk verden, hvor vi ikke bare skal gå til valg hvert fjerde år og vælge meget få magtfulde personer, der bare kan styre det hele, og resten er private, der styrer verdenen, mener Jeppe Studtmund.

Farligt at være socialist i nogle dele af verden

Jeppe Studtmund og Sally Morks er blandt 350 deltagere i den internationale socialistiske sommerlejr, som i år holdes i Danmark.
Her mødes de med unge socialistiske "kammerater" fra hele verden. Mange af dem må ikke filmes. De frygter repressalier, når de kommer hjem igen:

- Det er kammerater, der kommer fra lande, hvor det er ulovligt at være socialist, eller hvor de bliver forfulgt på grund af politiske holdninger, så vi har meget at kæmpe for, fortæller Sally Morks.

Væbnet kamp - eller ej?
Slagordene stå i kø i programmet: Kapitalismens økologiske krise, imperialisme, racisme, solidaritet, feminisme, LGBTQIA - er bare nogle af de temaer, de unge skal diskutere de kommende dage. Men de skal også udveksle erfaringer om politiske kampmidler:

- Hvis vi kan organisere os på tværs af landegrænser, så har vi nemmere ved at kæmpe mod den verden, vi har, mener Jeppe Studtmund.

Målet er klart: En socialistisk revolution.

- Vi mener den socialistiske revolution seriøst, og det handler om at skabe en verden, der er retfærdig, og hvor ingen dør af sult, siger Sally Morks.

Midlerner er de stadig ikke helt enige om. Men besættelser er de unge enige om er en acceptabel måde at protestere på - selvom Sally Morks ikke kan udelukke, at hun er parat til væbnet kamp.

- Jeg vil da helst lade være, må jeg sige. Jeg har ikke specielt meget lyst til at slås med alle mulige mennesker, men jeg kan ikke udelukke det.