To unge trick-tyve på spil i Sønderborg

To unge trick-tyve på 15 og 18 år blev søndag aften anholdt i Sønderborg, da en beboer på Primulavej fattede mistanke til de to unges påtrængende adfærd.

- Vi fik en anmeldelse kl. 18,03 og kort tid efter anholdt en patrulje de to unge i nabolaget, siger vagtchef Claus Skovgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Politiet har fået anmeldelser om tricktyverier i Sønderborg torsdag, fredag, lørdag og søndag.

Lokalpolitiet i Sønderborg skal mandag formiddag afhøre de to anholdte, inden der tage stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.