Uopdragne unger til behandling uden grund

Forældre er ikke gode nok til at opdrage deres børn. De sender dem til psykolog, og i mange tilfælde viser det sig, at ungen bare er dårligt opdraget.

Børne- og ungdomspsykiatrien afviser mellem hver anden og hver tredje af alle henviste børn. For selv om børnene har problemer, fejler de ikke noget, der er så alvorligt, at sygehusene skal tage sig af det.

Bruger tid på de forkerte

- Vi bruger tid på børn, der ikke har brug for behandling, mens andre står på venteliste. Den tid og de ressourcer, vi bruger på de forkerte, går jo fra dem, vi burde bruge vores kræfter på. Forældre til uopdragne børn kan godt have brug for hjælp til at opdrage deres børn. Dem kan andre hjælpe bedre end os, siger en af landets førende forskere i børne- og ungepsykiatri, overlæge og professor Niels Bilenberg fra børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

Venter forgæves

Hvert år henvises omkring 15.000 børn og unge til psykiatrisk behandling. Børnene bærer på foreløbige diagnoser som ADHD, udviklingsforstyrrelser, autisme og adfærdsproblemer, og de lander ofte på en lang venteliste.

Men mange af dem venter forgæves på hjælp, for de kommer aldrig i behandling. Men kun lidt under halvdelen, knap 7.500 børn, kom i gang med et egentligt behandlingsforløb. Rigtig mange blev afvist eller visiteret andre steder hen.

Jo flere børn der bliver henvist, jo længere bliver ventetiden. Både for børn med alvorlige psykiske lidelser og for børn, som venter i måneder på at få at vide, at sygehusene ikke kan hjælpe dem. Det viser tal fra BupBasen, en landsdækkende database for børne- og ungdomspsykiatrien.

Diagnose-jagt

Tusinder af børn venter med andre ord på at blive behandlet for en psykisk lidelse, de ikke har, mens alvorligt syge børn risikerer at vente længere, fordi ventelisten er fyldt op.

Men også forældrenes jagt på diagnoser er med til at sende flere børn i kø i psykiatrien.

- Der finder et pres sted fra det offentlige system, fordi barnet skal have en diagnose for at få hjælp. Så opstår der det, vi kalder diagnosejagt. For 10-15 år siden var forældre ikke interesserede i, at deres barn fejlede noget. I dag bliver de vrede og kede af det, hvis ikke barnet får en diagnose. Men nogle gange er det jo forældrene, der ikke egner sig til at opdrage deres børn, siger Niels Bilenberg.