Urenheder i piskefløde fra Naturmælk

Naturmælk i Tinglev tilbagekalder økologisk piskefløde, da der er konstateret urenheder i flere af produkterne.

Det økologiske mejeri Naturmælk tilbagekalder økologisk piskefløde, Løgismose økologisk piskefløde og Naturmælk økologisk piskefløde, da der er konstateret urenheder i flere af produkterne. 

Fødevarestyrelsen råder folk til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Det drejer sig om ØGO økologisk piskefløde ¼ liter. Produkterne er mærket med produktionsdato og mindst holdbarhedsdato: 
31. jan. T-315 09. feb.
01. feb. T-315 10. feb.
01. feb. T-316 10. feb.
02. feb. T-315 11. feb. 

Løgismose økologisk piskefløde ½ liter. Produkterne er mærket med produktionsdato og mindst holdbarhedsdato: 
01. feb. T-315 10. feb.

Naturmælk økologisk piskefløde ¼ liter. Fløden er mærket med produktionsdato og mindst holdbarhedsdato: 
02. feb. T-315 11. feb.

Naturmælk økologisk piskefløde ½ liter. Fløden er mærket med produktionsdato og mindst holdbarhedsdato: 
31. jan. T-315 09. feb.
01. feb. T-315 10. feb.

Naturmælk økologisk piskefløde 1/1 liter, som er mærket med produktionsdato og mindst holdbarhedsdato: 
31. jan T-315 09. feb.

Produkterne er solgt i:
Bilka, Føtex, Netto, Naturmælk butikken, Købmanden i Søllerød, Kvickly i Tønder, Kvickly i Odder, LokalBrugsen i Holbøl og enkelte SuperBrugsen rundt i landet. 

Rådet er at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.