Uroplaget busrute får nu en hjælpende hånd

På buslinje 5 i Kolding er der ofte ballade. Bussen kører mellem Bramdrup Skole og det belastede boligområde Skovparken. I torsdags udviklede det sig så meget, at der måttes tilkaldes fire politibetjente.

Der er typisk store problemer på linje 5 i Kolding. Bussen kører mellem Bramdrup Skole og det belastede boligområde Skovparken.

quote

En af vores ældre elever viser et forkert buskort, og så opstår der noget tumult mellem ham og nogle voksne.

Mads Vilstrup Hoeg, skoleleder, Bramdrup Skole, Kolding

I torsdags opstod der tumult mellem nogle passagerer og buschaufføren, og det endte med, at de måtte tilkalde to politibiler og fire betjente.

 - En af vores ældre elever viser et forkert buskort, og så opstår der noget tumult mellem ham og nogle voksne, fortæller Bramdrup Skoles leder Mads Vilstrup Hoeg. 

I torsdags opstod der tumult mellem passagerer og buschaufføren, og det endte med at man måtte tilkalde to politibiler og fire betjente for at få ro på gemytterne. Nu kører en gadeplansmedarbejder med bussen for at opretholde ro.
I torsdags opstod der tumult mellem passagerer og buschaufføren, og det endte med at man måtte tilkalde to politibiler og fire betjente for at få ro på gemytterne. Nu kører en gadeplansmedarbejder med bussen for at opretholde ro.
Foto: Thomas Lund, TV SYD

Da chaufføren ikke kunne få ro på gemytterne, blev politiet tilkaldt. To politibiler og fire betjente kom, og besluttede at tømme bussen for passagerer.

Det er langt fra første gang Sydtrafik oplever problemer på ruten:

- Skoleeleverne støjer nogle gange rigtig meget, og der opstår også tumult, der nogle gange overskrider grænsen for, hvad vi synes er tilfredsstillende, siger Lars Berg, direktør, Sydtrafik.

Skole, kommune og forældre skal sammen finde en løsning

Ofte kører en gruppe mødre fra Skovparken med i bussen. Deres tilstedeværelse alene kan være med til at få børnene til at holde sig i ro.

quote

Det er jo ikke normalt, at man skal have en gadeplansmedarbejder med i bussen for at få nogen til at holde sig i ro, så det er da en usædvanlig situation, som vi skal have normaliseret.

Kim Hansen, SSP-medarbejder, Kolding

I torsdags, da der opstod tumult, var der tilfældigvis ingen mødre med bussen. Derfor blev det mandag besluttet, at Kolding Kommunes gadeplansmedarbejdere skal køre med i bussen, når eleverne møder og får fri.

- Det er jo ikke normalt, at man skal have en gadeplansmedarbejder med i bussen for at få nogen til at holde sig i ro, så det er da en usædvanlig situation, som vi skal have normaliseret, siger SSP-medarbejder Kim Hansen.

Nu håber alle på ro i linje 5:

- Vi er superglade for, at vi sammen kan finde de her fælles løsninger, siger Lars Berg.

I første omgang kører gadeplansmedarbejderne med i bussen resten af ugen. Og onsdag mødes Bramdrup Skole, SSP i Kolding og boligforeningen i Skovparken for at finde en længerevarende løsning på problemet.