Uskyldigt anklaget

Ahmad Akileh fra Vejle deler navn med en svensk mordmistænkt, og er derfor blevet hængt ud på nettet ved en fejl.

Et profilbillede på Facebook resulterede i både racistiske udtalelser og trusler. Ahmad Akileh fra Vejle fik sig noget af en overraskelse, da han kunne konstatere, at hans billede blev brugt på to forskellige hade-sider på det sociale netværk Facebook. Lidt før påske blev han gjort opmærksom på, at nogen havde forvekslet ham med en svensk navnebror, og derfor brugt hans profilbillede på de to grupper.

- Så gik jeg så ind på det link, de sendte mig, og så kunne jeg sgu se at det passede. De havde lavet to grupper inde på Facebook med mit billede på. Og der var omkring 1500 mennesker derinde, som kun kom med racistiske udtalelser og trusler, siger Ahmad Akileh til P4 Trekanten.

Ingen hjælp fra politiet

Ahmad Akileh forsøgte i første omgang at kontakte hjemmesiden Facebook for at få rettet fejlen, men det kan intet svar og dermed heller ikke noget resultat. Et opkald til lokalpolitiet i Vejle gjorde heller ikke nogen forskel, da billedet ikke er brugt forsætligt, men ved et uheld. Fovekslingen var en fejl.

Selvom politiet ikke har kunnet gøre noget ved sagen, er billederne nu forsvundet fra Facebook. Det er til gengæld dukket op på en svensk hjemmeside, og Ahmad Akileh overvejer nu at sætte en advokat på sagen.