Ustyrlig kvie skudt ned i Tønder

Politiet måtte søndag give tilladelse til, at en af de otte løsslupne kvier i Tønder måtte aflives med skud. Den var nemlig for vild til at blive indfanget.

Søndag eftermiddag blev endnu en af de kvier, der har været på spring i Tønder, fundet. Kvien var dog så vild og uregerlig, at Syd- og Sønderjyllands Politi gav tilladelse til, at kvien måtte skydes.

Hørte man derfor skud i nærheden af McDonalds i Tønder ved 21-tiden søndag aften, så var det kvien, der blev skudt.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik først meldingen om 8 løsslupne kvier lørdag morgen. Seks er nu indfanget, og en enkelt er nu aflivet med skud. Der er dermed stadig en enkelt kvie på fri fod eller klove, om man vil.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.