Usunde chaffører bremser langsommere

Det kan betale sig at investere i sundhed. Det har de fundet ud af hos transport og miljø-virksomheden Meldgaard Gruppen i Aabenraa.

For fem år siden undersøgte virksomheden betydningen af chaufførernes sundhed, og dem der levede usundt havde længere bremselængde i lastbilerne - simpelthen fordi deres reaktionstid var langsommere.

Det fik virksomheden til at sætte ind i jagten på at blive "Danmarks sundeste virksomhed" - en konkurrence, hvor virksomheden nu er med blandt de tre bedste.

Meldgaard Gruppen tilbyder medarbejderne sund mad i kantinen, og firmaet arrangerer rygestopkurser og vejledning til at komme i form.