Usunde mænd i søgelyset

Usunde mænd er i søgelyset i denne uge. De bliver opsøgt af sundhedsprædikanter udstyret med blodtryk- og kuliltemålere.

Selskabet for mænds sundhed står bag Men?s Health Week, og kampagnen bliver blandt andet bakket op af 21 kommuner, der har sendt deres sundhedspersonale i marken.

For eksempel besøger sundhedsbussen i Aabenraa tirsdag Burger King i Rødekro, Bilsyn Rødekro og lystbådehavnen i Aabenraa.

Baggrunden for kampagnen er alvorlig. Danske mænds levealder er omkring fire år kortere end kvinders. Sydjyske kvinder bliver i gennemsnit 81,2 år, mens sydjyske mænd flytter ind på kirkegården i en alder af 77,5 år.

Overdødelighed

Mænd har en overdødelighed af næsten alle sygdomme.

Det gælder kræft, hjerte-kar sygdomme og diabetes. Det står heller ikke for godt til med psyken. Mere end dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord.

Mænd af mere overvægtige end kvinder, og de ryger og drikker mere.

Sundhedsprædikanternes opskrift på en længere liv er motion, mindre røg og alkohol og flere helbredstjek.

Sundhedsselskabets hjemmeside.