TV der bevæger dig

V: Fodfejl skal undersøges

Flere kommuner - blandt andre Esbjerg - i gang med at undersøge en række sager om gensidig forsørgelsespligt efter fund af fejl i flere kommuner.

Venstre beder nu beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) forklare, hvordan regeringen har sikret, at kommunerne var i stand til at håndtere opgaven med at indføre gensidig forsørgelsespligt.

Det sker, efter Avisen.dk i dag onsdag har fortalt, at en række kommuner har lavet fodfejl i sagsbehandlingen.

Fejl der betyder, at nogle kommuner skal betale op til 65-90.000 kroner tilbage til par, hvor den ene er på kontanthjælp.

Fejlene drejer sig i nogle tilfælde om, at forvaltningslovens krav til formalia ikke er overholdt. Så er afgørelsen ugyldig, og parrene skal have pengene tilbage, også selvom de faktisk er kærester.

Blandt andet Norddjurs, Esbjerg og Kalundborg Kommuner er i gang med at gennemgå alle deres sager.

Socialordfører for Enhedslisten Finn Sørensen mener ikke, det er indkøringsvanskeligheder, men udtryk for foragt og ligegyldighed, at kommunerne ikke har sikret kontanthjælpsmodtagerne den maksimale retssikkerhed, da de gik i gang med at indføre gensidig forsørgelsespligt for samlevende.

- Det er skræmmende, at kommunerne ikke har taget mere alvorligt på sagen, når de skulle i gang med at tage penge fra borgere, der ikke havde nogen i forvejen, siger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden