V og S sætter sig på magten i Hedensted

Den genvalgte Venstre-borgmester Kirsten Terkilsen laver bred konstituering med Socialdemokratiet.

Venstre og Socialdemokraterne har med henholdsvis 13 og 8 mandater i forhandlinger først på natten fordelt alle udvalgsposter imellem sig.

Dermed synes alle mindre partier sat ud af spillet.

Det gælder ikke mindst Dansk Folkeparti, der under valgaftenen ellers kunne glæde sig over et mandat mere.

Ifølge TV SYDs oplysninger vil de mindre partier dog muligvis blive inviteret til en forhandling i løbet af onsdagen.