V-politikere tjekker toldkontrollen

Tre lokale folketingsmedlemmer fra Venstre vil i dag have gode råd til den toldkontrol, som regeringen netop har besluttet at stramme.  

Politikerne vil bruge anledningen til at diskutere med toldere og de ansvarlige myndigheder, hvordan man fremover kan styrke kontrollen af bl.a. narkotika og våbensmugling samt tyvegods.

Politikere på research

Præcis hvordan den nye grænsekontrol skal fungere er uklart. Men i dag tager Ellen Trane Nørby, Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs på reserach-tur til Billund Lufthavn og Esbjerg Havn. Stramningen af grænsekontrollen skal være klar om mindre end tre uger.  

Aftale

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har netop indgået en aftale om at øge toldkontrollen i Danmark.
 
I Billund Lufthavn mødes de tre politikere med afdelingsleder i toldkontrollen Carl. P Andersen samt toldbetjent Jens Kirkeby. På Esbjerg Havn deltager Torben Munkholm, sektionsleder i DFDS Seaways, Knud Rahr Lindbom og Per Bech fra Esbjerg Politi, toldinspektør Knud Erik Rasmussen samt maritimchef Torben Jensen.