TV der bevæger dig

V: Unge skal tvinges i uddannelse

Ulla Tørnæs frygter, at Danfoss vil udflage arbejdspladser, hvis ikke flere unge bliver faglærte.

Alle unge under 30 skal tage en uddannelse, siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

Unge under 30 år skal tvinges til at tage en uddannelse ved at stramme regler for kontanthjælp.

Sådan siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) til, at Danmark om 30 år savner smede, værktøjsmagere og elektrikere, fordi færre unge tager en faglært uddannelse.

Det viser Dansk Metals notat om erhvervsuddannelser i Ugebrevet A4.

- Vi skal sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Derfor er vi meget optaget af at få en kontanthjælpsreform, der udvider uddannelsespålægget, som i dag gælder alle unge under 25. Det skal omfatte alle unge under 30, siger Ulla Tørnæs.

- Det betyder, at unge ikke parkeres på offentlig forsørgelse som kontanthjælp, men kan komme i gang med en uddannelse.

Ulla Tørnæs frygter, at virksomheder som Danfoss udflager endnu flere job, hvis de fremover ikke kan få nok danske faglærte.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi mister endnu flere arbejdspladser, hvis vi ikke sikrer, at vores arbejdsstyrke har de kvalifikationer, som der bliver brug for. Derfor skal vi sikre, at alle unge får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, siger Ulla Tørnæs.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden