TV der bevæger dig

Våben- og narkosmuglere taget i grænsekontrollen

Foto: Andreas Als, TV SYD

Fire forskellige mænd forsøgte at smugle våben og narko over grænsen ved Frøslev.

Læs også To mænd sparkede sidespejle af 20 biler

En slangebøsse, to peberspray og noget kokain. Det er resultatet af grænsepolitiets arbejde ved Frøslev det seneste halve døgn.

Lidt før kl. 19 lørdag aften stoppede politiet en 36-årig rumænsk mand i grænsekontrollen. Han forsøgte at smugle en peberspray ind i landet og er nu sigtet for overtrædelsen af våbenloven. 

Knap en halv time senere konfiskerede politiet endnu en peberspray. En 25-årig mand fra Gram blev sigtet for at ville smugle en peberspray over grænsen.

Ved 21-tiden konfiskerede politet endnu et våben ved Frøslev-grænsen.

- Told og skat fandt en slangebøsse med tilhørende stålkugler hos en 45-årig belgier, som også blev sigtet for at besidde euforiserende stoffer i form af piller samt narkokørsel, fortæller Ole Aamann, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

kl. 23.18 var der narkoalarm igen. En 28-årig mand fra Finland forsøgte at smugle 0,41 gram kokain over grænsen.

Alle forhold vedrørende udlændinge blev afgjort ved straksbøder eller tilbageholdelse af et større depositum.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden