TV der bevæger dig

Våd, kold og blæsende weekend i vente

Foto: Ernst Møller, TV SYD

Det bliver en våd og blæsende weekend, hvor temperaturerne falder gradvist fra dag til dag og ender omkring frysepunktet.

Regn og rusk indleder en weekend med faldende temperaturer. Der kan falde lidt hvidt nedbør i weekenden, men der bliver ikke tale om decideret snevejr, lyder det fra DMI.

Efter fredagens blæst og temperaturer mellem tre og seks grader, bliver lørdag endnu køligere med to til fem grader om lørdagen.

Derudover fortsætter blæsevejret, inden det aftager i løbet af lørdagen.

Lørdag byder også på en del lokale byger, og her er temperaturen formentlig faldet så meget, at nedbøren kan bestå af lidt slud og tøsne 

- Der kommer nogle spredte byger, der enkelte steder kan være med lidt slud lokalt, og derfor kan det blive lidt hvidt, siger Martin Lindberg, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Ritzau.

Natten til søndag falder temperaturen yderligere.

- Vi kommer nok ned omkring frysepunktet i Jylland og også tæt på frysepunktet i den østlige del. Og så bliver det skyet med en del byger, der også godt kan være lidt hvide, lyder det fra Martin Lindberg.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden