Våd start på Spejdernes Lejr: Risiko for skybrud

Spejdernes Lejr har fået en våd start. En stor regnskyl ramte lørdag eftermiddag lejren. Søndag er der risiko for, at lejren bliver ramt af skybrud.

37.000 spejdere ankommer lige nu til en våd spejderlejr i Sønderborg. Det er en start på lejren, der ikke er helt, som spejderne havde håbet.

quote

Vi er ligeglade med, at det regner lidt, man skal bare lige huske, hvor man har puttet sit regntøj hen.

Allan Skjoldborg Bagger, spejder, Storaa Gruppe. 

- Lige nu er det knapt så fedt, fordi vi lige har haft det store regnskyl, men folk de tager det rimelig køligt og taget noget regntøj på, siger Allan Skjoldborg Bagger, spejder, Storaa Gruppe, til TV SYD.

Heldigvis er det spejdere, der er afsted. De er forberedt på al slags vejr.

- Vi er ligeglade med, at det regner lidt, man skal bare lige huske, hvor man har puttet sit regntøj hen, siger en smilende Allan Skjoldborg Bagger.

Søndag kan blive en endnu vådere fornøjelse. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut varsler voldsomt vejr, og der er risiko for lokale skybrud søndag mellem klokken 8 og 12.

Skybrudsvarslen gælder for det meste af Syd- og Sønderjylland og altså også Sønderborg, hvor Spejdernes Lejr bliver afholdt. Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 mm regn på en halv time. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.