Væbnet røveri mod Kwik Spar i Haderslev

Gerningsmand truede sig onsdag aften til pengene og cigaretter, da han røvede Kwik Spar i Haderslev. Manden er mistænkt for to væbnede røverier på én uge.

Røveriet fandt sted onsdag aften kl. 18.16 i Kwik Spar på Marstrup Bygade i Haderslev.

Manden truede ekspedienten til at udlevere cigaretter og kontanter med en 20 cm lang kokkekniv.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor meget røveren slap af med.

Manden flygtede i retning mod Haderslev Syd en champagnefarvet Toyota Landcruiser med registreringsnummer DC 78 303. På bilen er det er et klistermærke fra Toyota Autohandel i Kalundborg, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Bilen blev stjålet i forbindelse med et hjemmerøveri tirsdag i Asnæst på Sjælland. Da gerningsmanden er mistænkt for to væbnede røverier på én uge, advarer vagtchefen i mod at forsøge at tilbageholde ham.

Til gengæld vil politiet meget gerne høre fra folk, der har set noget i sagen.

Gerningsmanden beskrives som:

  • 30-40 år
  • Kraftig
  • Rødmosset ansigt

Under røveriet var han umaskeret og bar en rød trøje.