Væbnet røveri mod Superbest i Haderslev

Kl. 19.52 torsdag aften røvede to bevæbnede mænd supermarkedet Superbest i Haderslev.

De to mænd truede med en pistol sig til et ukendt kontantbeløb.

Herefter slog de butikkens bestyrer ned og flygtede fra stedet.

Efterlyser biler

I forbindelse med røveriet efterlyser politiet to biler.

Gerningsmændene kørte fra stedet i en sort Renault Grand Scenic med registreringsnummer DF 53 859.

Bilen blev stjålet ved et indbrud i Haderslev mellem den 27. og 28. november.

I samme forbindelse blev også en mørkeblå Seat Alhambra stjålet.

Den har registreringsnummer GF 57 429.

Syd- og Sønderjyllands Politi er meget interesseret i oplysninger om de to biler.

Blandt andet, hvis nogen har set dem forud for røveriet eller set dem holde parkeret et sted.