Væltet traktor spærrer vej

En traktor med et vognlæs møg er væltet syd for Nr. Nebel. Vejen er delvist spærret.

En traktor med en vogn fyldt med møg væltede søndag aften kort før kl. 19 på Nymindegabvej ca. 1 km syd for Nr. Nebel. Møget væltede ud på vejen og har spærret det nordgående spor, oplyser vagthavende ved Syd- og  Sønderjyllands Politi Ole Aamann.

Landmanden, der kørte traktoren, er lige nu på stedet med en gummiged for at rydde op efter sig. Det er ifølge vagthavende en knækket aksel på vognen, der var skyld i, at vognen væltede. 

- Vi vil gerne opfordre folk til at køre forsigtigt forbi stedet i det sydgående spor, hvor man kan passere. Folk er lige nu alt for utålmodige og kører alt for stærkt forbi stedet. Vi gør, hvad vi kan for at få ryddet op, så hurtigt som muligt, lyder det fra Ole Aaman, vagthavende ved Syd- og  Sønderjyllands Politi.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.